Den Rigtige Bil til Folk Der Søger Eventyr

photo-1556760046-c51a914c9c02

Hvis du er den eventyrlystne type, så kan det godt svare sig, at vælge en bil der er egnet til den slags turer. Den rigtige bil kan nemlig ikke bare gøre dine rejser mere behagelige: den kan også åbne op for helt nye muligheder. Men hvordan ved man, at en bil er den rette til en eventyrer?

Jo, man kan jo starte med at kigge på en bil, der er opkaldt efter en kendt eventyrer: Mercedes Marco Polo. Marco Polo var en opdagelsesrejsende fra Italien der rejste rundt i Asien, som en af de første europæere, i det 13. århundrede. Selv hvis det lyder lige eksotisk nok for tid, så må man sige, at ens forventninger omkring eventyrlige evner stilles ret højt, når Mercedes har valgt at opkalde deres bil efter sådan en mand. Men lever den så op til disse forventninger?

Lad os først og fremmest se på, hvad Mercedes har gjort for at skabe en bil, der understøtter eventyr. Det er selvfølgeligt en autocamper: andet ville ikke rigtigt give mening for en person, der elsker eventyr. Men det er ikke den traditionelle tunge autocamper, som er besværligt at navigere rundt på vejen og bruger et hav af benzin. Den ligner derimod en ret almindelig bil, og er blot smart indrettet og har et helt særligt tag der kan hæves og sænkes med elektronik og derved skabe to ekstra sovepladser.

Inde i bilen har vi siddepladser til fire mennesker: forsæderne kan drejes rundt, så de kigger ”ind” i bilen, og bagsæderne kan lægges ned og laves om til en seng. Taget kan som sagt hæves, eller ”poppes op”, og her er der yderligere to sovepladser. Bilen har altså plads til 4 passagerer, der også alle har et sted at sove, når aftenen falder på.

Men Marco Polo har ikke kun et behageligt sted at sove: den kommer også med et ganske imponerende lille køkken. Der er en rigtig håndvask, et komfur med to kogeplader og et køleskab. Det hele er tilgængeligt og nemt at bruge, og er smart designet så det ikke stjæler en masse plads. Designerne har også formået at indlægge skabsplads og skuffer, så tøj med videre kan gemmes lidt af vejen. Hvis man bare læser om alle disse ting, som Mercedes har formået at lægge ind i deres Marco Polo bil, så kan man godt få et indre billede af, at man sidder helt klemt imellem de andre passagerer og alt udstyret. Men tro mig: det er slet ikke tilfældet! Tværtimod har man masser af luft omkring sig. Alt er designet på en sådan måde, at ting der ikke bruges kan gemmes væk og ikke optage for meget plads. Det er altså den helt rigtige bil til folk, der søger eventyr.

Main Menu